Battlefield Heroes – Gratis spil

Battlefield Heroes er et super fedt online 1st-person-shooter spil.

Det er gratis at downloade spillet, og du kan sagtens spille uden at hive kreditkortet frem.
EA Games benytter begrebet Play4Free, hvilket betyder at spillet KAN spilles uden at betale for det.

Du kan for rigtige penge købe beklædning, våben osv til din spiller.
Derudover er der diverse upgrades og healing-packs.
Vælger du ikke at købe våben og upgrades, så skal du nok ikke forvente den store succes i Battlefield Heroes.

Jeg køber som regel 1400 BattleFunds for ca 80,- kr (via kreditkort), hvilket rækker til en hel del ting og sager til min karakter.
Enkelte våben og andre upgrades har du dog kun i en begrænset periode.
Blandt andet kan du betale dig fra at optjene såkaldte XP points hurtigere en normale (XP-boost).

Battlefield Heroes er meget simpelt i designet, og stilen er cartoon agtig. Installationen er nemt overstået, og du kommer meget hurtigt i gang med spillet. Tasterne kender du allerede, hvis du har spillet CS o.lign. Du kan selvfølgelig også tilpasse tasterne efter dine ønsker.




Gameplay der holder

Hver runde starter med at hvert hold (Royals eller Nationals) har 50 liv. Derefter gælder det om at få din modstanders hold til at miste de 50 liv først.
Der er forskellige faner rundt i landskabet, og det gælder også om at erobre modstanderens faner. Hver erobret fane bliver så dit holds spawn område.

Når du bliver skudt og dør starter du fra et af dit holds spawn områder. Når en runde er færdig vises der en statistik over dit og modstanderens score.
Her kan du bl.a. se hvor mange du har skudt, og ikke mindst hvor mange gange du er død.

Du har mulighed for at køre jeep, tank og endda flyve. Ved at trykke på E tasten hopper du ind i en maskine. Du kan også komme med som passagerer, hvis en medspiller snupper et transportmiddel.
Hvis en medspiller snupper feks en tank, så kan du stå i toplugen og fyre din Tank Buster Rocketlauncher af, mens medspilleren kører dig rundt.

I længden kan Battlefield Heroes måske gå hen og blive en smule trivielt, da banerne er ret små, men gameplayet er stadig helt i top.

Der kommer konstant nye features i spillet, såsom nye maps, nye våben, nye outfits osv… Alt dette gør tilsammen at Battlefield Heroes bliver ved at være fedt at spille.




OBS: Spillet er desværre lukket ned

Lyst til andre spil, så læs mere her:
CityVille – Guide til Facebook spillet CityVille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.