Peugeot 207 CC test og anmeldelse

Der er ikke noget federe end at cruise rundt med taget nede en varm sommerdag – eller en flot vinterdag for den sags skyld.
Med en cabriolet i garagen kan du ikke undgå at give livsglæden et lille pift opad, hvis du har blor en snert af benzin i blodet.

Prisen på en ny cabriolet er dog ikke tiltalende her i Danmark, men Peugeot har dog flere økonomisk attraktive cabrioleter på programmet.
Du kan naturligvis også gå efter en ældre cabriolet, og spare penge på den måde. Men i længden kan det hurtigt blive et dyrt bekendtskab i driftsomkostninger med en ældre cabriolet!

Jeg er tidligere ejer af en 206 CC, og kører i dag i en 207 CC HDi 1,6 16V 110HK.




Sammenligning af 206CC og 207CC

Sammenligner du Peugeot 206 CC med 207CC, så er der mange punkter, hvorpå 207 CC’eren er forbedret.

Først og fremmest er den mere eller mindre kiksede bagende på 206 CC ændret væsentligt designmæssigt på 207CC.
206 CC’eren havde et ret kikset design bagtil, og virkede meget “tung”.
På 207 CC’eren syner designet mere harmonisk – det hele passer sammen.
På billederne af min 206CC fremgår det i øvrigt at jeg havde fået sat Peugeots GTR frontkofanger på. Det gør en kæmpe forskel på 206CC’erens udseende. Den røde læderkabine og sænkningen trak også bilens standard udseende i den rigtige retning mod en lækker sportsvogn.

206 CC har en tendens til at være ret utæt ved tagets kanter/samlinger – dette er fuldstændig væk på 207 CC’eren, som er 100% tæt.
Selv efter flere besøg på værkstedet blev taget ved med at være utæt, selv i blot mildt regnvejr. Efter en tur i vaskehal med min 206CC lå der en mindre vandpyt på sæderne og i bunden af bilen – Godt der var lædersæder…
Derudover måtte jeg betale intet mindre end godt 20.000,- for et 110.000KM eftersyn på min 206CC!

Ved at læse på diverse fora kan jeg se at jeg ikke er den eneste, som har oplevet meget dyre værkstedsregninger for 206CC modellen.
Om kvaliteten er forbedret på 207CC’eren er fodbedret vil tiden vise, men i skrivende stund (marts 2010 – ca 75.000KM) har min 207CC ikke været noget dyrt bekendtskab mht til værkstedsregninger og servicebesøg.
Til 206CC’s forsvar skal det dog siges, at bilen stadig gav god køreglæde, når der blevet cruiset cabriolet. Dog gjorde alle de negative punkter at jeg ikke beholdte 206CC særlig længe.

Undervognen i Peugeot 207 CC

Undervognen er også langt bedre på 207 CC’eren.
206 CC’eren var ret smidig i chassiet, hvilket resulterede i en gyngende fornemmelse ved lidt sporty kørsel.
Grundet konstruktionen af en CC er det svært at gøre bilen stiv som en almindelig bil.
207 CC’eren har fået monteret 380KG stivere, som stabilisere chassiet, og det mærkes tydeligt.
207 CC’eren vrider sig slet ikke, og ligger helt fast på vejen.
Min 206 CC’er var endda sænket ca 50mm, og alligevel kan jeg mærke en forskel på min usænkede 207 CC’er – i 207 CC’erens favør.

Interiør og teknik i Peugeot 207 CC

Interiøret har også fået et væsentligt løft, se billederne for detaljer.

206CC’eren havde desuden 2 beslag, som manuelt skulle løsnes, inden taget kunne køres væk.
De beslag er fjernet på 207 CC’eren, her trykker du blot på en knap, og taget kører ned.

Bagage er der ikke voldsomt meget plads til. Når taget skal kunne køres ned, har du 187L at gøre godt med. Vælger du ikke at have mulighed for at kunne køre taget væk, så er der 449L.

Peugeot HDI Motoren

Det mest negative ved 207 CC’eren er vægten, som er knap 1½ ton.

Det kræver sin motor at flytte dem, men de 110 turbo-dielsel heste klarer det nu udmærket, da den er forholdsvis momentstærk med sine 320Nm.
Benzinudgaven med 120 hestes BMW/PSA motor har svært ved at få den høje vægt op i fart, men så er der jo altid 150 hestes turbomotoren.
Som det ses på billedet, så kører HDi motoren godt 22 km/l ved pæn pendlerkørsel. Ved blandet kørsel ligger snittet på ca 17-18 km/l.




Prisen på en 207 CC

Alt i alt er min oplevelse med 207 CC’eren at du får rigtig meget køreglæde for pengene.
Så skal der vind i håret til sommer, så er en brugt Peugeot 207CC et godt bud!

Jeg måtte slippe 365.000,- kr for min inkl diverse udstyr (prisen for det makeover der nævnes senere er IKKE inkluderet i denne pris).

OBS: Feb 2011 er fik bilen et mindre makeover, som indebærer:
Peugeot Hockenheim 17″ alufælge, Peugeot Sport undervogn (35mm sænkning), Audio Power Pack, USB boks, læderrat, lædermanchet, alu dørlister, m.m.

2 tanker om “Peugeot 207 CC test og anmeldelse”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.