Ford Mustang GT 4,6 V8

Flexleasing af bil for private – Kan det betale sig? Guide til ulemper og fordele ved leasing

Kør sommeren i møde i drømmebilen – betal kun et par tusinde kr om måneden!
Budskaber som ovenstående er vi nok alle stødt på. Facebook bugner med leasingselskaber, der frister dig til at indfri drengedrømmen om en sportsvogn.
Men hvad koster det egentlig at flexlease en bil?
Hvad bør du være opmærksom på ved flexleasing?
Hvornår kan det svare sig at flexlease?
Hvilke fordele og ulemper er der ved flexleasing?

Her kan du læse min erfaring med privat flexleasing af en personbil.
Til sidst i artiklen vil jeg også fortælle dig, hvad jeg gerne gerne ville have vidst INDEN jeg skrev under på en flexleasing kontrakt, samt hvilke fordele og ulemper jeg ser i flexleasing kontra alm privatleasing.

FLEXLEASING AF ’06 FORD MUSTANG GT V8 4,6
Foråret 2016 begyndte jeg at lede efter et alternativ til min daværende bil – en BMW 530i E60 med div M3 optik og 20″ 3SDM 0.01 hjul:

Vi blir' jo alle ældre 👴🏻 #BMW #530i #E60 258HK #StepTronic #M5 style #3SDM 20" 🚗💨 #bilbasen

Et opslag delt af Tobias Thaastrup-Leth (@zaibotdk) den

…og før 530i’eren, en matsort BMW 325i E92:

Ny bil i garagen 😛 #BMW #325i Coupe #E92

Et opslag delt af Tobias Thaastrup-Leth (@zaibotdk) den

…og før den matsorte 325 Coupé var det sørme også en BMW, dog kun en E90 320i:

#BMW #320i #E90 #3SDM

Et opslag delt af Tobias Thaastrup-Leth (@zaibotdk) den

Med andre ord – Nu skulle der noget vildt til!

Jeg har tidligere også haft andre sjove biler, feks Mini’er:

Min nye Mini – Juhuuu #rover #mini #cooper #mpi #mkVII

Et opslag delt af Tobias Thaastrup-Leth (@zaibotdk) den

…og den specielle Rover Mini British Open:

Rover Mini sælges – spørg for detaljer

Et opslag delt af Tobias Thaastrup-Leth (@zaibotdk) den

Bimmerne var såmænd fine nok, og Mini’erne var ganske morsomme at køre i, men der manglede ligesom et eller andet.

Jeg lavede derfor en søgning på Bilbasen. En søgning, som jeg med jævne mellemrum havde foretaget i mange mange år:
Ford Mustang V8

..og vupti, frem på skærmen kom denne vogn:

3,8 km/l i snit – great 😝🔫 #mustang #v8 #s197 #tørstigtbæst #bilbasen

Et opslag delt af Tobias Thaastrup-Leth (@zaibotdk) den

PRØVETUREN I MIN FØRSTE AMERIKANERBIL
Samme dag jeg så annoncen for Mustangen ringede jeg til forhandleren, og før jeg havde tænkt mig meget mere om, stod jeg hos Midtjysk Bilsalg ved Silkeborg og så på Mustangen.
Det var et skønt syn…
Men jeg havde stadig det bedste til gode – LYDEN <3 Da nøglen drejede første gang var jeg fuldstændig solgt!!! Det er svært at sætte ord på... Den store koldstartede 4,6L V8 motor brølede dybt i tomgang og spruttede buldrende som en gal, når speederen blev rørt nænsomt. At der monteret et komplet JBA Exhaust System (ingen lyddæmpere - ren gennemstrømning), gjorde heller ikke lyden mindre sprød. Jeg egentlig kun taget derud for se på Mustangen omgang, men sælgeren Frank overtalte mig meget hurtigt til prøvetur (jeg så svær overtale snedig salgsstrategi). Så afsted det gik, allerede under prøveturen talte vi finansiering. Og her, flexleasing alvor kom ind billedet. Om de varme anbefalinger skyldes henvisningsprovision ved ikke. Men set bakspejlet kan godt virke sådan. Kald bare naiv.


FLEXLEASING ELLER KONTANT HANDEL?
I salgsannoncen havde jeg allerede set, at bilen stod uden afgift, og at privat flexleasing var en mulighed. Jeg kendte intet til flexleasing i forvejen, så jeg var som udgangspunkt en smule skeptisk. Jeg har i øvrigt ingen større indsigt i økonomi end den almindelige dansker, og derfor var mange af begrebene forbundet med flexleasing nye for mig.
Min økonomiske situation var i øvrigt den, at jeg havde godt 300.000,- stående på kontoen til indkøb af ny bil.

Forhandleren fik mig overtalt til at lave en flexleasing-aftale med et lokalt leasingselskab ved navn Unico Leasing. Dvs jeg skulle ikke ud og give de ca 300.000,- som Mustangen ville koste med dansk afgift og moms. Men i stedet “kun” udbetalingen/engangsydelsen på godt 60.000,- kr + div småting.
At nøjes med at bruge ca 70.000,- nu og her, og ikke ca 300.000,- er naturligvis attraktivt.

Papirarbejdet gik relativt smertefrit, selvom det var en smule forvirrende med beløb den ene og den anden vej, da jeg også havde min BMW 530i, som skulle indgå i handlen.
Men helt kort, så købte Midtjysk Bilsalg min 530i i bytte for Mustangen uden afgift. Mustangen sælger Midtjysk Bilsalg så videre til Unico Leasing.

Her glemte Midtjysk Bilsalg så bare at overfør de ca 180.000,- kr til mig, og der gik faktisk et halvt år, før jeg opdagede fejlen (!!!) Gad vide hvad der var sket, hvis ikke jeg selv havde opdaget det… hhmmm… Men efter en påmindelse om den manglende overførsel modtog jeg beløbet.

FLEXLEASING KONTRAKT UNDERSKRIVES
Flexleasing kontrakten lød på en udbetaling på godt 60.000,- + 10.000,- i depositum, og derefter skulle jeg betale 2.995,- kr om måneden de næste 12 måneder.
Restværdi på Mustangen var sat til 130.000,- hvilket var fair nok (værditab på ca 40.000,- på de 12 mdr).

INFO OM FLEXLEASING BEGREBERNE
Udbetalingen er en engangsydelse, som du IKKE får igen.

Depositum får du igen, hvis altså du senere får solgt bilen til den aftalte restværdi.

Restværdien (eller scrapværdi) er det beløb, som DU skal sørge for at få bilen solgt til, når kontrakten udløber, medmindre du tager 12 måneder mere med bilen, eller finder en anden bil at flexlease hos forhandleren. Men husk – du skal SELV finde en køber, medmindre andet tydeligt er aftale. Og netop dette er ikke så let som det lyder! Mere om restværdi senere.

Unico Leasing tilbød i øvrigt at forsikre Mustangen igennem dem, og det takkede jeg ja til. Prisen var knap 10.000,- for de 12 måneder.

SERVICE VED FLEXLEASING
Når du flexleaser en bil, så skal du selv få bilen serviceret, medmindre andet tydeligt er aftalt. Med Mustangen her havde jeg ikke nævneværdige problemer, udover den almindelige service, så det var ikke forbundet med de store udgifter.

Alt i alt var det nogle skønne 12 måneder, som jeg havde med Mustangen. Fantastisk vogn, som trækker mange smile med sig fra alle typer – unge og ældre, mænd og kvinder. Der blev kastet utallige thumbs-up!
Men trods den herlige oplevelse, så vidste jeg allerede efter et halvt års tid, at jeg ikke ville have 12 måneder mere med Mustangen.

SALG AF FLEXLEASET BIL UDEN AFGIFT, ELLER FORLÆNGELSE AF KONTRAKT
Allerede 5-6 måneder før udløb af flexleasing kontrakten begyndte jeg at undersøge mulighederne for salg af min Ford Mustang.

Hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke er så let at sælge en bil man har flexleaset. Den står jo uden afgift, og jeg blev bombarderet med spørgsmål omkring afgift, via en salgsannonce på Bilbasen. Spørgsmål som jeg faktisk ikke kunne svare på, da jeg ikke vidste, hvad afgiften ville beløbe sig til.

Leasingselskabet er desuden meget lidt behjælpelige, hvis du ikke vælger et flexlease en ny bil hos dem (sjovt nok). De vil jo gerne have, at du flexleaser en ny bil hos dem, eller eventuelt tager 12 mdr mere med samme vogn, så de kan tjene flere penge på dig.

Ved forlængelse af flexleasing aftalen skal der påny betales en engangsydelse. Den nye engangsydelse er faldet en smule i forhold til sidste år, da bilen nu netop er 1 år ældre. Månedlig ydelse vil også typisk falde en lille smule.




HENVISNING TIL KØBER AF FLEXLEASET BIL
Jeg havde som sagt besluttet, at jeg ikke ville forlænge min flexleasingaftale. Jeg er derfor grundet min flexleasingaftale forpligtet til at henvise en køber til bilen, så leasingselskabet kan få den aftalte restværdi for bilen. Hvis ikke du kan finde en køber, som mindst vil betale den aftalte restværdi, så skal du betale differencen mellem den aftalte restværdi og det beløb, som du får solgt bilen til.
Omvendt, så scorer du selv overskuddet, hvis du får solgt bilen for et højere beløb, end den aftale restværdi – men held og lykke med det…

Hvis du ikke får solgt bilen inden kontraktens udløb, så skal du være opmærksom på, at leasingselskabet må sælge bilen for dig på en bilauktion til højestbydende – og det kan blive rigtig dyrt for dig!

TJEK DIN FLEXLEASING KONTRAKT FOR FEJL
Dette punkt giver egentlig sig selv, men alligevel – Husk nu at gennemgå din kontrakt grundigt inden du underskriver den. I mit tilfælde viste det sig nemlig senere, at Unico Leasing havde lavet en fejl, så der i flexleasing kontrakten faktisk stod, at restværdien efter 12 mdr var 130.000,- PLUS moms, hvilket ikke var aftalen (!?!) En ikke helt ligegyldig fejl, som Unico dog bøjede sig for og erkendte at de havde lavet.

OVERTAGELSE AF FLEXLEASING I PRIVAT HANDEL
Jeg havde oprettet en annonce på Bilbasen. I annoncen skrev jeg at min flexleasingaftale kunne overtages, eller at bilen kunne købes uden afgift.
Personen som endte med at overtage Mustangen valgte at flexlease bilen hos et andet leasingselskab. Til at starte med ville han egentlig gerne have forlænget aftalen hos Unico Leasing, men grundet for høj pris, og noget tvivlsom kundeservice (der blev givet forskellige priser, afhængig af, hvilken medarbejder man fik fat i, når det endelig lykkes at høre fra dem), så valgte han altså et andet leasingselskab, som tilbød en attraktiv flexleasingaftale.

Jeg fik i øvrigt ikke solgt prisen til den aftalte restværdi, så alt i alt, så har de 12 mdr med Mustangen kostet mig et godt stykke over 100.000,- kr, hvilket jeg synes er lige i overkanten, da jeg havde kunnet købe den for ca 300.000,- inkl afgift.

FORDELE OG ULEMPER VED FLEXLEASING
Hvis jeg skal evaluere på hele min oplevelse med at flexlease min Ford Mustang, så vil jeg fremhæve disse fordele:

– Du skal kun betale engangsydelsen, og ikke bilens fulde pris inkl moms og afgift, hvilket sætte mindre krav til din økonomi nu og her
– Du vil umiddelbart være bedre stillet forsikringsmæssigt, da det kan være svært selv at få forsikret en sportsvogn til rimelige penge
– Du kan sælge bilen til hele verden ved aftalens udløb, da der ikke er betalt dansk afgift (dette er typisk et argument, som leasingselskaber ser som værende positivt, men det er altså ikke “bare lige” at sælge sin bil til udlandet, hvis du er en alm fyr som mig)

Af ulemper vil jeg nævne:

– Du ejer ikke bilen, og indkøb af ekstraudstyr er typisk spildt
– Du får en del administartivt bøvl, hvis du selv skal sørge for at finde en køber
– Du risikerer at få et økonomisk smæk, hvis restværdien er sat urealistisk højt (og det er den som regel, hvis den månedlige ydelse lyder lav)

HVORNÅR KAN DET SVARE SIG AT FLEXLEASE?
Ford Mustangen her ville have kostet ca 300.000,- med moms og dansk afgift, og jeg endte med at betale på den sørgelige side af 100.000,- alt i alt for mine 12 måneder med bilen. Læg dertil en hel del timer med bøvl af den ene og den anden slags.

Jeg vil derfor fraråde at flexlease biler i den priskalsse, hvis du alligevel har råd til at købe en bil i den prisklasse kontant.
Efter at være kommet af med Mustangen, så købte jeg en brugt ´12 Audi A5 Coupé 1,8TFSI, som efter lidt lir hist og her står mig i godt 350.000,- kr:

Jeg er sikker på, at Audien ikke vil have kostet mig ca 100.000,- kr, hvis jeg sælger den efter 12 mdr.

FLEXLEASING IGEN?
Jeg vil ikke udelukke, at jeg senere vil flexlease en bil igen. Men i så fald bliver det kun, hvis vi snakker biler, som koster over 500.000,- med afgift.
Jeg vil dog vælge leasingselskab med omhu, og måske alliere mig med en person, som har en fod indenfor det ene eller det andet sted, så jeg ikke havner i administrativt bøvl, eller en økonomisk uhensigtsmæssig situation (igen).

Efter denne lettere negative oplevelse med flexleasing, så vil jeg dog ikke sige at jeg har fortrudt mine 12 måneder med Mustangen. Jeg ville blot ønske at jeg havde købt den, og ikke flexleaset den.




PRAKTISK INFO OG REGLER OM LEASING
I starten lovede jeg lidt tips og tricks omkring flexleasing. Så hermed lidt regler og praktisk info om flexleasing:

– Flexleasing er ikke det samme som privatleasing. Ved privatleasing er service typisk inkluderet, og du skal IKKE selv henvise til en køber, ved aftalens udløb. Privatleasing vil dog typisk være dyrere end flexleasing, da du netop lægger byrder fra dig selv, over på forhandleren.

– Du kan med fordel vælge at flexlease en bil, som er ældre end 3 år, da du dermed “kun” betaler 0,5% i proventvis registreringsafgift, og ikke 1% ved biler i alderen 3-36 mdr, eller hele 2% ved biler i alderen 0-3 mdr.

– Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis må sælge bilen til hvem som helst. Der kan være krav om CVR nr.

– Vær opmærksom på, at en eventuel overtager af din flexleasingkontrakt skal kunne kreditgodkendes af leasingselskabet.

– Vær opmærmsom på, at du formentlig ikke selv må købe bilen efter kontraktudløb.

Jeg håber at denne artikel omkring mine erfaringer med flexleasing har givet dig et bedre overblik. Du er velkommen til at stille mig spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor.

– – – – – – – – – –
Aarhus, d. 7 juni 2017

Disclaimer: Jeg fralægger mig ethvert ansvar, i forbindelse med alt ovenstående omkring begreber og det juridiske.

En tanke om "Flexleasing af bil for private – Kan det betale sig? Guide til ulemper og fordele ved leasing"

  1. Tak for din fortælling! Det er lidt af en jungle med det leasing men nu ved jeg heldigvis lidt mere om det. Man hører alt for tit om personer der er blevet taget ved næsen når en flexleaset bil skal levers tilbage igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *